Kære H-bådssejlere

Vi nærmer os “syretesten” af grundidéen bag Eliteserien, som jo primært er at:

  • Styrke kendskabet til og interessen for sejlsport i bred forstand
  • Give deltagerne i Eliteserien en platform, der øger synligheden
  • Den øgede synlighed skal give Eliteseriens deltagerne et bedre grundlag for at finde sponsorer og samtidig have en positiv indvirkening på værdien af de enkelte sponsorater

De kommende to stævner skal for alvor vise, om vi har kræfterne til – i fællesskab – at løfte opgaven.

Vi har forberedt følgende:

  • Middelfart d. 7. & 8. september. Her bliver livedækning fra vores bane søndag. Lørdag dækkes distancesejladsen Vejlbylund Brandsø Rundt, en sejlads der samtidig er holdmesterskab for regionale sejlklubber. Produktionen de to dage rummer:
    • Storskærm på havnen
    • Livestreaming kan følges på vejlbylundbrandsorundt.dk begge dage
    • Studie med en professionel TV producer
    • Følgebåd med livekamera
    • RIB med kamera og interviews undervejs (Vejlbylund Brandsø Rundt) og mellem sejladserne (Eliteserien)
    • Live droneoptagelser (fra følgebåd)
    • Onboard kameraer på en håndfuld Eliteserie både
  • Brejning d. 21. & 22. september. Her bliver fokus på Eliteserien og årets store finale. Produktionen rummer:
    • Storskærm på havnen
    • Livestreaming på Brejning Bådklubs hjemmside begge dage
    • Studie med en professionel TV producer
    • Følgebåd med livekamera
    • RIB til interviews mellem sejladserne
    • Live droneoptagelser med “base” i følgebåden
    • Onboard kameraer på en håndfuld Eliteserie både

Vi glæder os til at se jer i Middelfart og Brejning⛵

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *