Velholdt og renoveret Elvstrøm H-båd sælges

Vi sælger vores dejlige H-båd Navarana, da vi har fået større båd.

Elvstrøm H-båd med sejlnummer Den 179 fra 1974. H-båden er en meget velsejlende båd, nem at håndtere, god både at lære at sejle i og til kapsejlads. Vi har både brugt den til kapsejlads i Århus Sejlklub og til tursejlads i weekender og sommerferien.

Båden har gennemgået en større renovering mellem 2022 og 2023. Fribordet er slebet ned, skader er spartlet op, og der er malet på ny med tre lag af primer og et lag 2-komponent Polygloss topcoat fra Hempel. Under vandlinjen er alt tidligere bundmaling slebet af, der er primet og bundmalet med selvpolerende bundmaling. På dækket er grip-områderne renset op, der er imellem dem malet med Polygloss fra Hempel i hvid og på selve de skridsikre-områder er der strukturmalet med KiwiGrip i grå. Cockpittet er ligeledes malet med hvid Hempel Polygloss efter spartling af skader og på førelse af tre lag primer. I kahytten er tidligere maling slebet af og der er malet med Hempel Multicoat. I denne proces har alle blokke, frølår, spil mm. Været af båden, og alle huller er boret på ny og fyldt ud med Tec7, så de holder vandtæt.

Der medfølger:

  • Hynder til alle 4 køjer, altid opbevaret tørt om vinteren.
  • Ekstra topmadras til forkahytten (hvor man kan ligge udstrakt når man er 2 m høj!)
  • God Spinlock EJ rorpindsforlænger.
  • Frølår og blokke, som alle er fra Harken.
  • 2x Andersen Spil + spilhåndtag.
  • 2 sæt North Sail sejl, et til kapsejlads og et til tursejlads, det ene forsejl har fået monteret fokkehager/pistolhager i messing.
  • Spiler og spilerstage.
  • Nye fald, skiftet inden for de sidste 3 år og er ført til cockpittet.
  • Gode fortøjninger.
  • Gode skøder til både spiler, storsejl og forsejl.
  • Nye nedgangsluger fra 2024.
  • Nye kistebænks-låger fra 2024.
  • Cockpit-telt som ligger over bommen fra 2023.
  • Forstag, begge topvanter og den ene undervant er skiftet i 2023 og 2024.
  • Motorbeslag, efterset og styrket af smed i 2023.
  • Teak flagspil med YF splitfalg.
  • Tysk og svensk gæsteflag.
  • Gasblus med to blus fra Gampingaz.
  • Fendere, 5 stk.
  • Aftagelig løjgang, så der kan blive god plads i cockpittet.

Motor: Nyrer Yamaha 2,5 HK påhængsmotor med langt ben. Har kun kørt 35,7 timer, har timetæller. Har altid været opbevaret inden om vinteren. Sælges separat for 4000 kr.

Båden står på Århus havn ved Århus Sejlklub. Skriv gerne hvis I kunne være interesserede i at se båden. Vi bundmaler båden inden evt. søsætning og vi vil gerne være behjælpelige med at sætte den i vandet og montere riggen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *